Noget hårdkogt
Forfatteren James Patterson er en af verdens allermest sælgende udi genren lufthavnslitteratur, og det er sådan set ikke vanskeligt at forstå.
Hans bøger er pakket med action og intriger, krydret med lidt familiebøvl, psykologiske traumehistorier og erotik. Ikke så meget pjat, men til gengæld smæk for skillingen. Sådan var første sæson af den ganske vellykkede seriefilmatisering af ’Cross’, og ligedan forholder det sig med opfølgeren, hvor hovedpersonen Alex Cross, spillet gævt af Aldis Hodge, sammen med FBI-agenten Kayla Craig (Alona Tal) skal finde hoved og hale i en sag, hvor en mystisk, hævngerrig kvinde går efter meget rige mennesker, der – viser det sig – har gjort andre ondt i den hellige dollars tjeneste.


























