Gud må have været i usædvanlig godt lune den dag for 38 år siden, da han skabte Cate Blanchett. For ikke alene har han udstyret hende med et ansigt og en krop, som adskillige kønsfæller ville gå gennem smertefulde operationer for blot at komme i nærheden af. Når han nu alligevel var i gang, så fik hun tillige implanteret en gang software til det kønne hoved, som ikke kan købes for penge. Og så er hun flittig. Siden sit internationale gennembrud i 1998 i Shekar Kapurs historiske drama ’Elizabeth’, hvor hun spiller den krævende titelrolle, har hun medvirket i mere end 20 film. Sideløbende har hun ikke svigtet teatret, hvor hun hvert år har fundet plads til at spille med i mindst et stykke. Dette interview foregår på Hotel Ritz/Carlton i Berlin under den netop afsluttede Berlin Filmfestival. Hvor Cate Blanchett ikke alene repræsenterede ’Notes on a Scandal’. Hun viste sig også frem på den røde løber på grund af sin rolle som Lena Brandt i Steven Soderberghs noir-film ’The Good German’, som netop foregår i et udbombet Berlin umiddelbart efter Anden Verdenskrigs ophør.

Har alle kvindelige roller
Om sin rolle som Sheba Hart i Richard Eyres filmatisering af ’Notes on af Scandal’ efter Zoë Hellers populære roman siger Cate Blanchett:

»Jeg havde læst bogen først og var interesseret i rollen, så snart jeg fik den tilbudt. Og da jeg så hørte, at Judi Dench skulle spille Barbara, var jeg ikke i tvivl. Og jeg blev ikke skuffet. Det var sådan en ’great ride’«.

Da jeg bemærker, at det er, som om hun har alle de kvindelige roller for tiden, smiler hun bredt og siger:

»Jo tak, det har været lidt travlt på seneste. Jeg har været med i fire film (foruden de to her nævnte er det ’Babel’ og Shekhar Kapurs ’The Golden Age’, red.), og jeg har netop overstået indspilningen af endnu en. Derudover har min mand og jeg sagt ja til at blive kunstneriske ledere af The Sydney Theatre Company. Jeg har allerede instrueret mit første stykke, Harold Pinters ’A Kind of Alaska’ – så jo – jeg kan godt få tiden til at gå«.

En sygdom
Tilbage til ’Notes on a Scandal’. Det er kun anden gang, Cate Blanchett spiller sammen med Judi Dench.

»Det er næsten kun første gang. Vi var begge med i Lasse Hallströms ’Shipping News’, men vi havde ingen scener sammen. Så det tæller ikke rigtig. Men nu har jeg for alvor haft fornøjelsen af samspillet. Hun er brillant. En gave for filmen, fordi hun er så fantastisk teknisk dygtig«.

Hvilket du vel især mærker, fordi I begge er teaterskuespillere?

»Ja – det er en sygdom, ikke sandt? Men det gør, at vi har lang holdbarhed. Filmindustrien har det med at tage sig selv så højtideligt. Der er mere anarki i os teaterfolk. Og jeg tror, det gør os stærkere i længden«.

I ’Notes on a Scandal’ spiller Cate Blanchett en nyansat lærer, Sheba, på den skole, hvor Judi Dench som Barbara har været den gamle heks i adskillige år. Derfor er der heller ikke mange, der vil have med Barbara at gøre. Da Sheba ankommer til skolen, ser Barbara chancen for at få en tæt veninde. Men da Sheba efterfølgende indleder et seksuelt forhold til en dreng på skolen, bliver Barbara ude af sig selv af jalousi og truer med at afsløre affæren over for Shebas mand og for skolens rektor.

Den svære sexscene
Sex med en elev – oven i købet som gift kvinde. Hvordan har du det med den rolle?

»Jeg var jo nødt til at kunne forsvare min rolle. For ellers kunne jeg ikke spille den. Derfor valgte jeg at se på Sheba som værende lige så isoleret som Barbara. Det er det, de har fælles. Men de udtrykker sig på forskellige måder«.

Du er selv mor til to drenge. Du må have haft dine overvejelser om at have sex med en dreng på kun 16 år?

»Det havde jeg da også. Men jeg kan godt forstå de undskyldninger, som Sheba bruger over for sig selv, da hun lader sig forføre af eleven. Selv om jeg da godt ved, at vi er inde at røre ved det ultimative tabu, som hedder sex mellem børn og voksne«.

»Jeg mærkede det tydeligt på mig selv i elskovsscenen med drengen Steven. Den var svær. Den dag, vi skulle indspille scenen, troede jeg, at jeg havde helt styr på det. Men da vi gik i gang, var jeg panikslagen. Godt, at der var dæmpet belysning. For jeg rødmede fra mine tæer og helt op til min næse«.

Ikke perversMen scenen er da ellers så respektabel, forsøger jeg at hjælpe hende. Der var da slet ingen ... »Penetration?«, siger hun og ser på en gang spørgende og underfundigt på mig. Nej, jeg mener, det var ikke en slibrig scene. Du er jo ikke pervers eller noget i den retning. »Jeg er glad for, at det er dig, der siger det. Og ikke mig«, siger Cate Blanchett og griner. Sheba er jo forelsket i drengen. Er det et formildende træk? »Jeg ved ikke, hvor forelsket hun i virkeligheden er. Mange kaster sig ud i destruktive forelskelser – ikke mig, jeg er i et sundt forhold, tak – men jeg tror faktisk, at mange forelsker sig mere i forelskelsen, end de forelsker sig i en anden. Sådan er det nok også her«. Åh Gud, jeg glemte Marty Det er først, da jeg lytter mit bånd med interviewet i gennem, at det går op for mig, hvor professionel Cate Blanchett er. Hvor elegant hun får nævnt de instruktører, hun har arbejdet for, og de skuespillere, hun har arbejdet sammen med. »Brad Pitt – han er så let at arbejde sammen med. Kameraet elsker ham. Men han har jo heller aldrig lavet andet. Han har gjort det altid«. Og: »Min beundring for George Clooney er uden grænser. Han er en meget, meget smart mand« (og her skal ordet smart forstås i sin bredeste form, som dækker både smart og klog, red.), osv., osv. Og når hun nævner sine foretrukne instruktører, har hun sådan en ’svæve væk på en sky’-attitude, mens hun remser op: »Sam Rami, Ron Howard, Innaritu, Tom Tykwer og Steven Soderberg«.