Lad os for en gangs skyld begynde med skuespillerne i ’Notes on a Scandal’. Uden dem – ingen film. Med dem – en inciterende, deprimerende og klam vindeltrappe, hvis trin fører nedad og aldrig op igen. Judi Dench er med rette Oscarnomineret for sin rolle som den forbitrede midaldrende lærerinde på en proletariseret forstadsskole i London. En grim og hånlig lille kone med sammensnerpet mund og resterne af permanentkrøller i det tynde hår.
En velbegavet iagttager, tænker man først, da hendes dagbogsnotater bliver præsenteret for os. Hvilke udmærkede, onde iagttagelser! For eksempel hendes misbilligende registrering af den nymodens intimitet: »Folk, man ikke kender, begynder at berette om deres liv med en umiddelbar (stødende) intimitet«. Intet er privat, åbenbart. Med skjult, brændende lystfølelse Hvad den midaldrende lærerinde med det symbolske navn Miss Covett ikke erkender er, at hendes egen manglende intimitet med nogen – hendes mangel på ærlighed – har gjort hende ensom. Hun har katten Portia og et unaturligt tæt forhold til dyret, men intet forhold til mennesker. Det er først og fremmest en film om ensomhed – der forvandler sig til ensomhedens evige, men bitre triumf: ondskabsfuldhed. Og Judi Dench er intet mindre end fremragende i samarbejdet med instruktøren Richard Eyre, som også havde hende i hovedrollen som Iris, forfatterinden Iris Murdoch. Til skolen kommer den unge tegnelærerinde Sheba Hart, der – som hendes navn antyder – netop har et hjerte. Et rodet hjem, en pæn og tolerant mand, et barn med Downs syndrom, en forvirret menage, men en positiv menage.
