Asger Leths prisbelønnede dokumentarfilm 'Ghosts of Cité Soleil' om bandeledere i Haitis slum er siden filmens premiere den 3. maj blevet set af over 10.000 mennesker i biograferne.
Det er sjældent, at danske dokumentarfilm sælger så mange billetter, og med tallet placerer 'Ghosts of Cité Soleil' sig på nuværende tidspunkt som den femtemest sete danske dokumentarfilm i over 10 år. Til trods for, at man kun har kunnet se den benhårde dokumentarfilm i fire biografer i hele landet.






























