Nu kan filmelskere igen krybe ind i varmen bag de tykke mure på Nordatlantens Brygge og nyde en stribe film, når der hver torsdag i februar er Biodage i det gamle pakhus. Fjerde sæson af festivalen byder på film fra Island, Færøerne og Grønland, og er desuden tilsat foredrag og instruktørbesøg.
Torsdag løber første Biodag af stablen med dansk forpremiere på islandske Ragnar Bragasons ’Forældre’. Filmen er en opfølger til ’Børn’, der vandt Den Gyldne Svane ved Copenhagen International Film Festival i 2007.






























