Splatter- og slasherfilmene er brudt ud af deres B-film-bur og er blevet big business. Men nu udnytter den mexicanske instruktør og producer Guillermo Del Toro (’Pans labyrint’) sin stjernestatus til at forsvare det mere sofistikerede gys.
Indre angst og gåsehud
Ved at skrive »Guillermo Del Toro præsenterer« på den spanske instruktørdebutant J.A. Bayonas melodramatiske gyser ’Børnehjemmet’ forsøger Del Toro at flytte fokus fra den eksplicitte vold i de amerikanske film tilbage til det klassiske psykologiske gys. Fra blodige torturscener, der fremkalder brækfornemmelser, til indre angst og gåsehud.
’Børnehjemmet’, der har dansk premiere i dag, er den seneste af en række spansksprogede genrefilm, der bygger dramaet og karaktererne grundigt op og fokuserer på indlevelse frem for blod.
Uhyggelige violiner Der er masser af knirken, knagen og uhyggelige violiner, men udpenslet tortur får vi ikke. Alligevel formår ’Børnehjemmet’ at jage en skræk i livet på publikum på linje med film som ’Rosemary’s Baby’, ’Ondskabens hotel’ og ’Dark Water’ – film, vi kan identificere os med trods deres særpræg. J.A. Bayonas gyser konfronterer os med en nær, indre frygt frem for en ydre terror, som Del Toro forklarer i et interview med den amerikanske filmkritiker Desson Thomsen. »Spansksprogede gysere indeholder smukke særegenheder, som gør dem til en anden oplevelse end de amerikanske genrefilm, der i en nærmest sygelig detaljegrad er optaget af at ødelægge kroppen – hvilket har givet liv til undergenren torturporno. De spanske og latinamerikanske genrefilm koncentrerer sig om at nedbryde sjælen«. Tarantinos torturporno Instruktøren Quentin Tarantino, der siden debutfilmen ’Håndlangerne’ har været en aktiv promotor af sublimt gruopvækkende voldsscener, hjalp de bloddryppende film til deres endelige Hollywood-gennembrud, da han i 2005 skrev »Tarantino præsenterer« foran instruktøren Eli Roths splattersvendestykke ’Hostel’. I sin æstetisering af vold finder ’Hostel’ inspiration i 70’ernes italienske splatterklassikere a la instruktøren George A. Romero samt nyere japansk splat som den, man finder hos blandt andre Takeshii Miike. Men ved hjælp af Hollywoods store budgetter er volden på en gang blevet voldsommere og mere glat.
