Mod slutningen af Anden Verdenskrig indkvarteres Charles Ryder, kunstmaler og kaptajn, i nærheden af et stort slot. Ved ankomsten er det mørkt, men næste dag går vor kaptajn en tur og opdager, at slottet er det enorme herresæde og hertugelige stamhus Brideshead, hvor en stor del af hans ungdom udspandt sig i mellemkrigstiden. Og så går Ryder mentalt tilbage i tiden. Sådan begynder den engelske forfatter Evelyn Waughs berømte roman, som kom ud i Storbritannien i 1945 og allerede året efter i Danmark med titlen ’Gensyn et med Brideshead’ – sågar med vedhænget ’Captain Charles Ryders aandelige og verdslige erindringer’.
Fanatisk fascination
Læg mærke til den lidt spøjse undertitel, helt i 1700-tallets selvbevidste romanstil, hvor der ironiseres over den enfoldige helts udviklinger og prøvelser, sådan som vi kender det fra Fieldings ’Tom Jones’ og Voltaires ’Candide’. Denne falske naivitet, hvorunder satirikeren kan sætte sin stils gear alt efter historiens mol og dur, er romanens absolutte energi.
Waughs roman blev modtaget med måde i sit hjemland, hurtigt sat ind på hylden med hans andre satiriske skildringer om engelsk overklasse mellem de to verdenskrige, ’Forfald og fald’ (1928) og ’En håndfuld støv’ (1934).
Selv om bogen afspejler sin forfatters egen konvertering til katolicismen, fanatiske fascination ved gammel adel og moralsk kvalme over den tvekønnede seksualitet i de bedste kredse, var snobben Charles Ryder at betragte som endnu en af forfatterens muntre fremstillinger af en konservativ brite på tværs af tidsånden. Faktisk mere i familie med Cervantes’ Don Quixote end med Marcel Prousts jegfortæller. Forvandlet til filmmanuskript Da BBC i 1981 sendte historien ud som fjernsynsføljeton i 11 episoder på cirka en time hver, havde romanen på små 300 sider forvandlet sig til et filmmanuskript i retning af den berømte franskmand og hans kæmpeværk ’På sporet efter den tabte tid’.
