Det er vel 20 minutter inde i ’Burn After Reading’, ugens sorte, nihilistiske screwballkomedie-premiere af brødrene Coen, og en hel lille parade af alderdomstegn ved en uidentificeret kvindelig krop marcherer lystigt forbi:
Nærbilleder af balder med appelsinhud, balder, der engang var fastere, end de er. Underarme i bølgegang. Deller på maven.




























