Musikfilm København får musikfilm-festival

Nick Cave er traditionelt et godt navn på danske filmfestivaler. Blandt andet her i Leonard Cohen-portræt- filmen 'I'm Your Man', der blev vist på CPH:DOX i 2006. Næste år får publikum mulighed for at se stjernerne på en ny musikfilmfestival.  PR-foto.
Nick Cave er traditionelt et godt navn på danske filmfestivaler. Blandt andet her i Leonard Cohen-portræt- filmen 'I'm Your Man', der blev vist på CPH:DOX i 2006. Næste år får publikum mulighed for at se stjernerne på en ny musikfilmfestival. PR-foto.
Lyt til artiklen

Årets NatFilm Festival i marts var den sidste, før den fusionerede med Copenhagen International Film Festival. Endnu er der ikke sat navn på det nye delebarn, der åbner første gang i april 2009. Men allerede før støvet efter sammenbygningen har lagt sig, annoncerer NatFilms tidligere publikumschef, Torsten Hvas, fødslen af en konkurrent: Musikfilmfestivalen Volume. Tidspunktet er fastlagt til at blive fire dage omkring første weekend i marts. Og programmet bliver sammensat af både gamle og nye film. »Mange tv-stationer, blandt andre BBC, har lavet fremragende musikdokumentarer gennem tiden. Og de kan sagtens tåle at blive vist på biograflærredet«, siger Torsten Hvas. At der dog ikke udelukkende bliver tale om genudsendelser, vidner det 100 procent sponsorunderbyggede budget på mellem en og halvanden millioner kroner om.

Musik, film og events
Som tidligere koncertarrangør, tidligere publikumschef på NatFilm og nuværende koordinator af Roskilde Cinema har Torsten Hvas beskæftiget sig med kombinationen musik, film og events i over 20 år. Senest har han været med til at opfinde NatKlubben, der var en selvstændig eventafdeling under NatFilm. Formålet var at sprede festivallignende events ud over hele året.

Og sådan bliver det også med Volume Festival, der har endnu en medarbejder fra NatKlubben, Luise Jørgensen, med på holdet.

»Vi har diskuteret ideen med en del pladeselskaber, som er meget begejstrede. Vi vil meget gerne samarbejde om at arrangere for eksempel store pladereceptioner, som er åbne for alle«, fortæller Torsten Hvas, der allerede har flere store og endnu hemmelige navne på sin blok.

Interesse og baggrund
At det netop skal være en musikfilmfestival udspringer af initiativtagernes egen interesse og baggrund, men også af, at det netop er NatFilms Sound & Vision-program og koncerter i forbindelse med CPH:Dox, der har trukket fulde huse. Også Cinemateket har stor succes med at vise musikrelaterede film. Senest koncertfilmen ’Nick Cave & The Bad Seeds: Live at the Brixton Academy’, der blev efterfulgt af bar og dj.

Torsten Hvas understreger, at han ikke er ude på at skade sin tidligere arbejdsgiver, Fonden de Københavnske Filmfestivaler, der er paraplyorganisation for børnefilmfestivalen Buster, CPH:DOX samt den nye og hidtil unavngivne festival, der bliver resultatet af sammenlægningen mellem Copenhagen International Film Festival og NatFilm.

»Den (den fusionerede festival, red.) kommer til at ligge i april, og derfor har vi valgt at lægge Volume i første uge af marts, så den er overstået, før den sammenlagte festival overhovedet er gået i gang med at trykke programmer«, fortæller Torsten Hvas.

Kamp om sponsorerne Direktøren for Fonden de Københavnske Filmfestivaler, Mikkel Harder Munck-Hansen, ser muligheder i et samarbejde med Volume. Men han ser også problemer i, at navnlig CPH:DOX skal konkurrere med Volume om de samme sponsorkroner. »Hele ideen med fusionen var at udnytte tingene bedre. Og hvis resultatet er, at der dukker en ny festival op, som man igen skal konkurrere med ... Jeg siger ikke, at det hele er spildt. Men det kan betyde, at det kan blive sværere at lave DOX. Det har jo været Torsten, der har siddet med en stor del af NatFilms sponsorarbejde«. Omvendt er Mikkel Harder Munck-Hansen meget interesseret i at tale med den nye festival i et forsøg på at finde en god måde at fordele rollerne på. Hvad publikumsgrundlaget angår, tror han, der er plads til samtlige festivaler. »Jeg har ingen forudsætning for at bedømme det nye projekt, men jeg tror, der er mange i miljøet, der vil hilse endnu en festival velkommen – og jeg tror, at det samme publikum gerne vil gå til flere festivaler«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her