De mest kontroversielle minutter i ’Hunger’ er for så vidt de godt 17 styks, hvor et kamera på neutral afstand og øjenhøjde følger den terrordømte irer Bobby Sands sidde og diskutere med fængslets præst: smalltalk, almindeligheder og udveksling af cigaretter – og endelig aktionsformer.
Uden at der klippes. Uden at kameraet bevæges, eller lyset skifter. Det siger noget om, hvor ’filmisk’ film er begyndt at definere sig, at de rekordlange 17 statiske minutter skiller sig ud. Og om hvor filmisk ’Hunger’ i øvrigt er.




























