De plejer at have andet på hjerte.
Hollywoods liberale stjerner og Europas kunstelite. En ædel sag af en slags. Afrikas sultne, kampen mod klyngebomber eller klimaet. Men denne gang er det en af deres egne, de vil beskytte. Tilsyneladende mod loven. Stribevis af filmindustriens mest prominente navne er trådt frem og har forlangt den polskfødte filminstruktør Roman Polanski frigivet fra det fængsel i Schweiz, hvor han har siddet siden sin anholdelse for en uge siden.




























