På søndag 24. januar må den danske filmproducent Lise Lense-Møller nok endnu en gang trække i en af de selskabskjoler, hun har været nødt til at investere i, efter at ’Burma VJ’ begyndte at få international succes i slutningen af 2008.
Nu på søndag er Lise Lense-Møller nemlig nomineret til en af filmindustriens prestigefyldte priser, der uddeles af den magtfulde amerikanske producentforening The Producers Guild of America (PGA).
I lighed med ti spillefilmsproducenter og tre andre dokumentarfilmsproducenter er hun med i opløbet om at blive årets filmproducer, fordi hendes selskab, Magic Hour Films, står bag dokumentarfilmen ’Burma VJ’, der er instrueret af Anders Østergaard.
»Jeg ved jo ikke, hvad det vil betyde, hvis jeg får prisen. Men jeg forestiller mig, at det åbner nogle døre, og går man ind ad dem, kan det være, at nogle muligheder åbner sig. Når man ikke at gå ind ad dem, lukker dørene sig måske igen«, siger Lise Lense-Møller, som groft sagt er på en prishentningstur i USA.
Da instruktøren Anders Østergaard rejste hjem til Danmark i forrige uge, tog Lise Lense-Møller af sted. I første omgang til New York. Her modtog hun på vegne af instruktøren og klipperne af ’Burma VJ’ to prestigefyldte priser fredag aften, hvor det såkaldte Cinema Eye Awards for Nonfiction Filmmaking uddelte belønninger.
LÆS OGSÅ Dansk Burma-dokumentar høster priser i New York
Det er efterhånden noget af en jungle at finde ud af, hvilke priser ’Burma VJ’ har fået. Men Cinema Eye Awards for Nonfiction Filmmaking er altså en tre år gammel institution stiftet af amerikanske filmfestivaler i utilfredshed med filmakademiets håndtering af dokumentarfilm i forbindelse med den årlige uddeling af Oscar-statuetter.
Videoaktivister
’Burma VJ’ ligger i forvejen lunt i opløbet om at blive endeligt nomineret til en Oscar 2. februar. De nye Cinema Eye Awards-priser skærper opmærksomheden på den danske film, som i forvejen har modtaget så mange priser, at Lise Lense-Møllers selskab, Magic Hour Films, »har været fuldstændig i knæ« af succes i det seneste halvandet år.
’Burma VJ’ handler om den burmesiske reporter ’Joshua’, som sammen med venner og med risiko for at blive straffet med videokameraer optog, hvad der skete i det burmesiske militærdiktatur i efteråret 2007.
De smuglede optagelserne ud af landet. Undervejs i forløbet var den danske instruktør Anders Østergaard central. Tidligere havde han lavet film om Gasolin’, Tintin, Dan Turèll m.fl.
Som en nøglefigur i de burmesiske videoreporteres arbejde var han pludselig den eneste i verden med adgang til alle de begivenheder, der kunne videregive, hvad der skete i 2007.
Og i stedet for blot at reportere lykkedes det for Østergaard og hans filmhold at lægge et reflekterende lag ind i filmen, siger Lise Lense-Møller:
»Jeg tror, det er en grund til, at den rammer så mange. Den indeholder noget centralt i os alle, nemlig noget om frihedstrang, og hvad man selv kan gøre. De burmesiske videoreporteres arbejde er fantastisk inspirerende. Videokameraerne giver verden mulighed for at se, hvad der egentlig foregår. Det breder filmen ud over det konkrete med munkeopstanden. Man ser det eksistentielle: at man kan gøre noget. Eller lade være«.
Filmene skal være vigtige
I Danmark har ’Burma VJ’ modtaget samtlige markante priser. Fra branchens Robert til kritikernes Bodil og festivalen Cph:Dox’s anerkendelse. Lige så godt er filmens renommé internationalt.
Lise Lense-Møller har produceret film i mere end 30 år og har tidligere modtaget adskillige priser. Det er i hendes regi, at den aktuelle ’Into Eternity’ om et mildt sagt spektakulært atomaffaldslager i Finland er produceret.
Hun står også bag instruktøren Erlend E. Mos indfølte film om børn, ’Kan man dø i himlen’ (2005), ligesom hun eksempelvis har været koproducer på filmen ’Bananas’, der kritiserer bananproducenten Dole i et omfang, så den i lang tid risikerede at få et sagsanlæg på halsen.
Adskillige af Lise Lense-Møllers produktioner vidner om enten en politisk holdning eller en bevidst holdning til kunst. I forbindelse med dokumentarfilm siger hun selv, at de er »et hestearbejde« at producere.
Der er slet ikke de samme penge i dem som i spillefilm. Skal man lancere dem i biograferne, er midlerne små i sammenligning med spillefilm. Så hvis hun skal arbejde med en dokumentar, skal den være vigtig for hende:
»Det er et hestearbejde, jeg holder af. Det bliver nemmere at investere meget af sig selv i projekterne, hvis man synes, de er vigtige«.
Succes-tsunami
Succesen med ’Burma VJ’ har været fantastisk, men også ekstremt krævende for Lise Lense-Møller og Magic Hour Films. Hun beskriver det som en »succes-tsunami«, fordi hendes lille virksomhed slet ikke var gearet til al den opmærksomhed.
Filmen – og mange andre danske dokumentarer med den – kunne næppe have ladet sig gøre uden støtte fra Det Danske Filminstitut og staten i øvrigt.
Den støtte er ifølge Lise Lense-Møller en af forklaringerne på, at danske dokumentarfilm får så stor international opmærksomhed i sammenligning med lignende film fra lande, hvor man er mere afhængige af tv-kanalers finansiering og indblanding.
En anden forklaring er, at de danske dokumentarfilmsinstruktører oftest har uddannelsesbaggrund fra Filmskolens selvstændige, velrenommerede linje for ikkefiktion.
»Men siden filmen blev færdig, har vi skullet gøre alting selv. Vi har ikke haft råd til at hyre nogen til at hjælpe os. Så vores lille firma har været fuldstændig i knæ. Også fordi vi med ’Burma VJ’ har arbejdet på tre niveauer. Det har været meget krævende. Vi har kørt det helt traditionelt med festivalvisninger og den slags. Men så har vi også kørt det på et politisk niveau, hvor Václav Havel har signeret dvd-eksemplarer og delt dem ud, da filmen modtog en pris i Tjekkiet«.
En anden politisk markering af filmens betydning fandt sted i London i juni 2009, hvor en britisk premierminister for første gang nogensinde havde inviteret til en filmscreening i 10 Downing Street. Det fandt sted, da Gordon Brown viste ’Burma VJ’ og holdt en tale for at få løsladt den burmesiske fange Aung San Suu Kyi.
Gadevisning i Indien
En ting er at fange Gordon Browns eller andre politikeres opmærksomhed. Men at koordinere græsrødders visninger af ’Burma VJ’ har dog været endnu mere arbejdskrævende, siger Lise Lense-Møller:
»I en lille skala har vi givet folk lov til at vise filmen på dvd-kopier og ladet dem være en slags ambassadører for filmen. Nogle af de visninger har været fantastiske. Vi har et ret skønt billede fra New Delhi i december 2009, hvor eksiltibetanere arrangerede en visning på gaden. Den er også blevet vist i Kina, fordi nogle studerende gratis oversatte den. Den slags har været en bevægelse for hele sagen, og det er selvfølgelig enormt tilfredsstillende«.
Om få uger venter så den endelige Oscar-nominering. Sammen med et dusin andre dokumentarfilm er ’Burma VJ’ allerede udtaget til at være med i opløbet. I udgangspunktet konkurrerede et par hundrede dokumentarfilm, så den danske film er allerede nået langt. ’Burma VJ’ er en – også i dansk sammenhæng – meget international film.
Derfor er det ikke sikkert, at dens nationalitet har haft nogen betydning i vurderingen. Men Lise Lense-Møller mener, at der ellers er positivt fokus på dansk dokumentar i disse år:
»Der er lidt det samme øje på danske dokumentarfilm, som der var på danske spillefilm under dogmebølgen. Tit spørger man rundt omkring: »Hvad er der med de der danskere?«, og så svarer man med udtrykket: »It must be in the water«. Vores dygtige filmskole og støtteordninger gør, at vi har en fantastisk spændvidde inden for dokumentar«.
fortsæt med at læse
