Med ’Avatar’s svævende bjerge og actionscener, der rækker langt ud i biografsalen, er 3D-film for alvor slået igennem på biografmarkedet.
Og filmtypen har en åbenlys fordel i forhold til traditionelle film: Man kan ikke opnå 3D-effekten hjemme på computeren eller fjernsynsskærmen og derfor heller ikke gennem en ulovligt downloadet kopi. Biografer håber på 3D-redning Derfor håber danske biografer nu, at 3D-film kan sikre publikum i fremtidens biografer. »Så længe det har nyhedens interesse, vil folk stadig strømme ind. Alting bliver jo hverdag på et tidspunkt, men så kan 3D-film være et redskab til at modvirke et fald i tilskuertal«, siger Kim Pedersen, der er formand for brancheforeningen Dansk Biografer.






























