»Jeg håber virkelig ikke, at filmen giver Jaffa et dårligt omdømme som et sted med kriminalitet, stoffer og drab«. Udtalelsen faldt i sidste uge på Café Jaffa – et af de populære intellektuelle mødesteder i bydelen syd for Tel Aviv. Få minutter inden var det blevet offentliggjort, at den israelske film ’Ajami’ er indstillet til en Oscar i kategorien Bedste Udenlandske Film, og samtlige filmens skuespillere med venner kyssede, knuste og krammede hinanden i jubel i og uden for den trange café.
LÆS ARTIKEL Her er årets Oscar-nomineringer
Det var en af skuespillerne, der på alles vegne forsøgte at udtrykke den bekymring, mange lokale føler over, at deres dagligdag er blevet eksponeret på film.
Angrebet af politiet uden grund
Men en situation fra weekenden viser, at Ajamikvarteret i Jaffa ikke får sit ry og rygte alene fra filmen.
Lørdag aften rykkede politiet ud i Ajami. Man havde set noget mistænkeligt, hed det sig. Indbyggerne strømmede ud af husene og forsøgte at tale politiet fra at arrestere et par store teenagere.






























