The Hurt Locker fejrer kæmpe Oscar-triumf

ELLEVILD. Holdet fra 'The Hurt Locker', instruktør Kathryn Bigelow, tv, manuskriptforfatter Mark Boal til højre,  jubler sammen med skuespillerne Jeremy Renner, Brian Geraghty  and Anthony Mackie på trappen.
ELLEVILD. Holdet fra 'The Hurt Locker', instruktør Kathryn Bigelow, tv, manuskriptforfatter Mark Boal til højre, jubler sammen med skuespillerne Jeremy Renner, Brian Geraghty and Anthony Mackie på trappen.
Lyt til artiklen

For første gang i Oscarens historie vinder en kvinde statuetten for Bedste Instruktør.

Kathryn Bigelow tog imod sin pris på scenen - og hun kunne lige så godt være blevet deroppe.

Få minutter senere blev hendes krigsfilm 'The Hurt Locker' nemlig kåret til Bedste Film.

Tak til udvist medproducent
Filmholdet løb på scenen og takkede alle, der havde støttet dem, især medproducent Nicolas Chartier, der ikke var til stede til overrækkelsen.

Han var nemlig udelukket af Oscarakademiet som straf for at have iværksat en pr-kampagne for 'The Hurt Locker', der stred mod Oscarreglerne.

LÆS

Oscar straffer filmhold efter mailskandale

»Mit livs største øjeblik«
Da 58-årige Kathryn Bigelow modtog sin Oscar for Bedste Instruktør, sagde hun:

»Der er ingen andre måder at beskrive det på – dette er mit livs største øjeblik«.

Ekskonen sætter Avatar-instruktør til vægs

»Tak til Mark Boal, som risikerede sit liv for nogle ord på et stykke papir«, sagde hun med henvisning til manuskriptforfatteren, der var i Irak som journalist ved krigens begyndelse, og som skrev sin historie efter at have fulgt en bombeenhed i Irak.

Soldat: Oscarfavorit stjal min historie

Bigelow takkede sit filmhold »og de soldater, der hver dag risikerer deres liv ude i verden. Må de vende hjem sikkert«.

TV Den lille krigsfilm slog det store eventyr

PRISERNE

Bedste film: 'Hurt Locker'

Bedste instruktør: Kathryn Bigelow i 'Hurt Locker'

Bedste kvindelige hovedrolle: Sandro Bullock i 'The Blind Side'

Bedste mandlige hovedrolle: Jeff Bridges i 'Crazy Heart'

Bedste mandlige birolle: Christoph Waltz, ’Inglourious Basterds’

Bedste kvindelige birolle: Mo’Nique i ’Precious’

Bedste animerede film: ’Up’

Bedste originale manuskript: Mark Boal, ’The Hurt Locker’

Bedste drejebog (adapted screenplay): Geoffrey Fletcher, ’Precious’

Bedste kortfilm: ’The New Tenants’

Bedste Art direction: ’Avatar’

Bedste kostume-design: Den unge Victoria’

Sound Editing: ’The Hurt Locker’

Sound Mixing: ’The Hurt Locker’

Christina Zemanova

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her