Digitaliseringen er for alvor kommet i gang i de danske biografer.
Nordisk Film fordobler antallet af digitale sale, og en gruppe små og mellemstore biografer er gået sammen om at få digitalt udstyr for 50 millioner ind i salene – betalt af de store studier i Hollywood. Men ikke alle er inviteret til den digitale fest. De mindste biografer kan ikke gøre sig forhåbninger om Hollywood vil betale for deres digitalisering, og udgiften til nyt udstyr vil ikke kunne tjenes ind på deres små billetindtægter.






























