Skuespillerne Viggo Mortensen og Jack Nicholson samt instruktøren David Lynch var blandt gratulanterne, da den 73-årige skuespiller Dennis Hopper forleden fik sin egen stjerne på Hollywoods berømte Walk of Fame.
Hopper var i glimrende humør, især når man tager hans fremskredne kræftsygdom i betragtning. Skuespillerens advokat meddelte i sidste uge, at hans klient ikke har langt igen.




























