Aarhus Festival of Independent Arts (AFIA) er en helt ny og endnu ubeset, dansk filmfestival med 174 deltagende kortfilm fra hele verden, der varer fra 20.-25. april. Filmene er, som det hedder i programmerne, alle produceret uafhængigt og 'udelukkende med fokus på det kunstneriske indtryk'. Nogle har været vist på internationale festivaler, en enkelt fra England er udvalgt til Cannes i år, men de fleste er skabt af unge filmfolk, der ikke er slået igennem. Festivalens initiativtager, den 39-årige herboende russer og multimediedesigner Marina Kaceanov havde længe ment, at der manglede en festival i Danmark for de uafhængige filmskabere. Marina lavede bare en hjemmeside og begyndte at lade det sive og gå fra mund til mund, at der ville komme en festival i Århus i april i år. Det virkede. Over enhver forventning. 80 af filmskaberne kommer med til Århus for at præsentere deres værker, nogle med penge i lommen og bookede hotelværelser, andre på pumperne og privat indkvartering, men alle med film i bagagen. Ud over filmvisningerne og selve den officielle konkurrence med en professionel jury får filmfreaks muligheden for daglige masterklasser og paneldiskussioner med nogle af filmverdenens egne branchefolk. Det gælder for eksempel Elliot Grove, lederen af Raindance Film Festival, der vil give '99 minutters filmskole' og fortælle om at lave no- og lowbudgetfilm og den amerikanske manuskriptforfatter William C. Martell, der vil indvie de utrænede i hemmelighederne bag et godt manus. Karl Bartos, tidligere musiker i Kraftwerk og nuværende professor ved Berlin University of Arts, fortæller om sammenhængen mellem lyd og billede, og den amerikanske animator Jeremy Cantor vil fortælle om animerede kortfilm.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.