’Flystyrt i Ishavet’ har vundet to priser ved den internationale prisuddeling for programmer produceret af regionale tv-stationer i Europa, Circom.
Dokumentaren om Troels Hansen, der i 2008 styrtede ned med sit propelfly i Nordatlanten med sin ven Oliver, blev præmieret som bedste dokumentar, ligesom den vandt over de 188 andre bidrag fra 25 lande i hovedkonkurrencen Prix Circom 2010.




























