Stranden er smallere, sandet er mere moset og lugten af hav mere gennemtrængende, end den plejer at være.
Bag Canal Plus’ improviserede tv-studie har man i al hast skubbet sand sammen til en minidæmning ud mod det truende hav. Men ellers synes jeg, det er svært at se spor af sidste uges kæmpebølger, der massakrerede 20 restauranter i Cannes.






























