Zentropa jubler over Bier-succes

Bier. 30 lande har købt 'Hævnen'. Ogg flere kan komme til. Zentropa har endnu ikke taget fat på det asiatiske marked.
Bier. 30 lande har købt 'Hævnen'. Ogg flere kan komme til. Zentropa har endnu ikke taget fat på det asiatiske marked.
Lyt til artiklen

Filmselskabet Zentropa glæder sig for tiden lige lidt ekstra over Susanne Bier og hendes seneste film 'Hævnen'.

»Vores investering på filmen er hjemme allerede. Alt fra nu vil være fortjeneste«, siger Peter Aalbæk Jensen, administrende direktør i Zentropa, til Børsen.

Kun overgået af Trier

'Hævnen' har de seneste tre uger lokket 200.000 gæster i biografen herhjemme, og også i udlandet går det som smurt.

Filmen er foreløbig solgt til mere end 30 lande. Kun Lars von Trier har formået at sælge en dansk produktion til flere lande.

ANMELDELSE (fem hjerter)

Susanne Bier lever op til alle forventninger

Og flere lande ventes at ville have 'Hævnen' med hjem i forlængelse af branchefestivalen i Toronto, som kører i denne uge. Her er Biers film blevet vel modtaget.

»Nu tager vi så fat på Asien, så lur mig, om ikke der kommer flere til«, siger Peter Aalbæk Jensen.

Susanne Bier: »Det var rædselsfuldt at få så mange bank«

Filmen følger lægen Anton (Mikael Persbrandt), der arbejder i en faldefærdig afrikansk flygtningelejr. Hjemme i Danmark bliver hans søn Elias, som han har ladt tilbage, mobbet, og da en ny dreng i klassen, Christian, vil hævne sig på mobberne, begynder en farlig spiral af vold og gengældelse.

Steffen Boesen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her