Hjemme hos Susanne Biers bedsteforældre i det indre København var væggene beklædt med tapet af bordeaux velour.
Tapetet havde hængt i bedsteforældrenes lejlighed i Berlin. Og da de flygtede til Danmark, pillede de det ned og tog det med sig. I hele hendes barndom hang det tunge tapet i de eventyragtige stuer og mindede Susanne Bier om en svunden verden, hvor der stadig var noget, der hed ’altid’. »På det nære plan har jeg haft en ekstremt stabil og tryg opvækst. Men der har også hele tiden ligget en følelse af mulig landflygtighed og forfølgelse. Som noget, der var meget reelt«, siger hun. Jødeforfølgelserne Susanne Biers far kom til Danmark som toårig i 1933, da Hitler kom til magten i Tyskland. Moderens familie flygtede hertil 30 år tidligere fra jødeforfølgelserne i Rusland. Og i 1943 måtte både moderens og faderens familier flygte videre til Sverige.
