Cyklerne kommer
Tokyo, Paris, London, Sao Paolo, New York – og nu København. Den danske hovedstad er i den kommende weekend vært for Bicycle Film Festival, der oprindelig startede i New York og har gjort det til sit speciale at vise film om og med cykler.
I år, hvor festivalen hjuler af sted for tiende år i træk, kunne det ikke være mere oplagt end at lade cykelbyen København overtage værtskabet. Empire Bio åbner i weekenden dørene for et spækket filmprogram – alt sammen med cyklen som tema.




























