Hollywoodstjerne er mere end mavemuskler og flødefjæs

Både hans far og flere instruktører har frarådet ham at blive skuespiller pga. det begrænsede talent. Men Ryan Reynolds arbejdede hårdt og disciplineret, og nu er han endelig begyndt at blive taget seriøst i Hollywood.
Både hans far og flere instruktører har frarådet ham at blive skuespiller pga. det begrænsede talent. Men Ryan Reynolds arbejdede hårdt og disciplineret, og nu er han endelig begyndt at blive taget seriøst i Hollywood.
Lyt til artiklen

Lastbilchaufføren Paul Conroy (Ryan Reynolds) vågner op i en kiste i Irak. Levende begravet med kun en lighter og en mobiltelefon begynder en intens overlevelseskamp og et detektivarbejde under klaustrofobiske vilkår. Hvem har gravet ham ned? Hvor? Og hvordan kommer han ud? Som publikum stiller man sig endda flere spørgsmål. Hvordan har Ryan Reynolds forvildet sig fra bløde komedier og slatne actionfilm ind i en lavbudgetfilm som ’Buried’? Og kan han ene mand bære filmens 94 minutter i et mildest talt begrænset arbejdsrum?

LÆS ANMELDELSE Klaustrofobi-thriller er mere tung end nervepirrende

Instruktøren Rodrigo Cortés har ikke givet Reynolds noget at gemme sig bag. Hans pæne ansigt er forslået og ikke en eneste gang hører vi en kæk kommentar som dem, hans karakter Berg kom med i ’To fyre, en pige og et pizzeria’.

Han kan heller ikke støtte sig til de mavemuskler, som har fået damebladsskribenterne til at dåne og fitnessmagasiner til at skrive om hans diæt (æg, havregryn, kylling, broccoli, tun og proteinshakes). Mere end mavemuskler og flødefjæs ’Buried’ står og falder med Reynolds’ skuespiltalent – og alene i en kiste med sand i munden og splinter i røven beviser han, at han er mere end mavemuskler og flødefjæs. Før Ryan Reynolds blev berømt for at gifte sig med Scarlett Johansson, var han berømt for at være forlovet med Alanis Morissette. Før Alanis var han berømt for at være kæreste med Rachael Leigh Cook. Siden sin karrieres første dag har han været berygtet for sit skuespil. En modvilje han har næret sig ved. I et interview i GQ fortæller han, at arbejdsdisciplin er hans største talent: »Jeg har altid følt, at hvis jeg ikke har et naturtalent, må jeg bare udkonkurrere de andre med disciplin«. Ville ikke skuffe far Ryan Reynolds’ første rolle var i den canadiske sæbeopera ’Fifteen’ fra 1991. Det var en tv-produktion, hvor hver skole kunne tilmelde sine fire bedste dramaelever til casting. Ryan var ikke blandt de udvalgte, men han drog selv af sted og kæmpede sig til en rolle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her