Der er ingen, der nogensinde har set hans ansigt. Det tætteste, fans indtil videre er kommet et glimt af den verdensberømte kunstner, der kalder sig Banksy, er et fotografi af et ansigt badet i skygge. Med en hættetrøje trukket ned over øjnene. Men nu er der håb. I dag får dokumentarfilmen ’Exit Through The Gift Shop’ om den berømte og berygtede street artist premiere på filmfestivalen Sundance i Utah, USA.
Og selv om den anonyme kunstner efter sigende ikke afslører sit sande jeg i filmen, er rygterne om, hvorvidt han til gengæld vil gøre det på den røde løber i forbindelse med premieren af filmen, gået i gang.




























