Om et demokrati er sundt eller ej, afhænger af, om folk tør hæve deres stemmer over for statsmagten. Og den bedste historie af alle er den om den lille mand, eller kvinde, der med fare for sit liv taler Rom midt imod.
Og man kan skærpe den yderligere ved at tage verdens mægtigste mand, den amerikanske præsident, og sætte ham over for en person, der ikke har nogen officiel identitet, en dybt hemmelig CIA-agent, hvis liv kommer i fare, hvis hendes navn bliver kendt. Handlingen i ’Fair Game’ er for god til at være sand, men er det ikke desto mindre.




























