I 70’erne blev Danmark opfattet som et af de mest frigjorte samfund i verden.
Og med filmene ’Wet Dreams’ og ’Adventure in Denmark’ rejser Husets Biograf tilbage til dengang, vi var både berømte og berygtede for den titel. ’Wet Dreams’ kan ses som en slags nøglehul ind til den seksuelt frigjorte æra – en antologi bestående af 13 kortfilm lavet af blandt andre den nu afdøde provokatør og multikunstner Jens Jørgen Thorsen.






























