Hendes hår er 25 meter langt, og med dét kan hun mere, end Indiana Jones kan med en lang flodhestepisk eller Tarzan med en solid junglelian.
Hvilket er et held, for uden det hår – plus lidt hjælp fra en ung mand – var hun aldrig sluppet ud af det tårn i den dybe skov, hvor heksen har holdt hende fangen, fra hun var ganske spæd.
LÆS ANMELDELSE Moderniseret Rapunzel er charmerende, sjov og veloplagt
Alt sammen ifølge et af brødrene Grimms folkeeventyr, hvor den unge mand dog er kongesøn i modsætning til denne films kvikke, selvfede og bundupålidelige charmetrold Flynn Rider.
Dér er hun!
Rapunzel hedder pigen, og som filmstjerne har hun haft tid nok til at lade håret gro, for Walt Disney selv havde hende på tegnebordet allerede i 1940’erne.
Men først nu har hun fundet sin form i tegnefilmen ’To på flugt’. Manden, der har fundet hende, er animatoren Glen Keane.
»At designe sådan en person føles faktisk som at opdage én, der hele tiden har gemt sig i papiret«, siger han:
»Jeg tegner og tegner, nej, det dér er ikke hende ... heller ikke dét ... Jeg ved ikke, hvorfor ikke. Men jeg ved det, når jeg så ser hende: Dér er hun! Ligesom da jeg mødte min kone første gang; jeg var 17 og stod i billetkøen til ’The Godfather’, vendte mig om – og følte, at jeg kendte dén pige der. Remarkable!«.
Familiemodeller
Sådan har Glen Keane på tegnebordet fundet en del personer, vi nu kender godt: ’Den lille havfrue’, Ariel, der ville på land, ’Skønheden og udyret’s mest lodne og ulykkelige halvdel, gulvtæppepiloten ’Aladdin’ og indianerprinsessen ’Pocahontas’ – og så Disneys Tarzan, den subtile forening af lord Greystokes aristokratiske ansigtstræk og det umælende gorillaplejebarns fedtede dreadlocks og springen rundt på alle fire.
For tolv år siden fortalte du, hvordan du havde studeret din søn på skateboard for at finde det rette flow til Tarzans surfen gennem urskovens trætoppe. Hvem har stået model til Rapunzel?
»Jo mere den pige bliver holdt tilbage, desto mere rumsterer grokraften i hende som i en plante (det danske ord for rapunzel er: vårsalat, red .), og des mere må hun finde udtryk for de indre kræfter. Hårets grokraft er symbol på det. På dét punkt ligner hun min datter, for allerede da hun var halvandet år, tegnede hun med sine første farveblyanter et billede af sin mor, helt umiskendeligt: øjnene, næsen, munden. Hun havde et potentiale for tegning. Nu er hun voksen, ansat hos Disney og har stået for de loftmalerier i fangetårnet, som udtrykker Rapunzels udlængsel«.
Forførende og naiv
Glen Keane ville selv have været instruktør på ’To på flugt’, men i 2008 satte et hjerteanfald ham ud af spillet i nogle måneder. Byron Howard og Nathan Greno, der sammen stod bag Disneys første 3D-tegnefilm ’Bolt’, overtog instruktionen; Keane vendte tilbage som chef for animationen – og hele filmens udtryk fik en overhaling:
»Indtil da havde filmen været meget mørkere, med klassisk musik og en mere alvorlig Rapunzelfigur, som jeg var bange for, at vi ikke ville animere frit nok. Så jeg gav hende nu et mere udtryksfuldt, morsomt, spændstigt, forførende og rytmisk udseende, mere som rokokomalerne Fragonard og Francois Bouchets eller Disneyanimatoren Freddie Moores piger (frimodige purunge piger, bl.a. havfruerne i ’Peter Pan’ og pigekentaurerne i ’Fantasia’, red .). Større øjne, mindre kinder – jeg ved jo fra mit barnebarn, hvordan de øjne låser tilskueren fast! Men hun måtte heller ikke virke så naiv, at man ikke kan forestille sig hende som regent for et kongerige. Hun skal jo vise mod, overvinde sin frygt«.
»Al min tidligere animation har været håndtegning. ’To på flugt’ er 100 pct. computerskabt, men vi har fået det samme liv i den som med håndtegning, for hver dag gennemgik vi dagens høst fra animatorerne i et program, der hedder Cintiq: Der kan jeg standse billedet og tegne i hånden direkte på skærmbilledet: Se, her skal vi længere ud i svingene, her kan vi dreje figuren sådan osv. På den måde lykkedes det at animere 60 pct. af filmen på tre måneder – og kunstnerisk er resultatet efter min mening det bedste, der nogensinde er opnået i computeranimation«.
Arven fra de gamle
Glen Keane betragtes i dag som forvalteren af arven fra Walt Disneys ’Ni gamle mænd’ og deres klassiske håndtegnede animation. Efter 35 år i studierne er han selv blevet veteran, men hvad anser han selv for den vigtigste del af arven?
»En dag kom den 92-årige Ollie (Ollie Johnston, 1912-2008, red.) gennem studierne, og jeg viste ham stolt de første animationsscener med Rapunzel: »Se glansen i hendes hår, se de livagtige reflekser i kjolens silkestof« osv. »Joh ...«, svarede Ollie, »... men jeg står og spekulerer over: Hvad tænker hun egentlig på?«. – Fantastisk! Tak, Ollie! Computeren kan vise os noget imponerende, og vi var blevet så optaget af alt det udvendige. Men det er langt vigtigere at animere, hvad der sker inden i personerne«.
»Det er nok det vigtigste af alt, hvad Ollie Johnston og de andre pionerer har lært os: Du skal ikke tegne, hvad personerne laver – du skal tegne, hvad de tænker og føler!«.
Politiken var inviteret til mødet med Glen Keane i Paris af Disney i Danmark.
fortsæt med at læse
