En uge, før spændingen om Oscar-statuetterne udløses, er Susanne Bier og 'Hævnen' blandt favoritterne, når Filmmedarbejderforeningen i aften uddeler Bodil-priserne for de bedste præstationer i dansk film i 2010.
'Hævnen' er én af fem kandidater til prisen for bedste danske spillefilm. Desuden omfatter listen over de nominerede tre af filmens skuespillere, Trine Dyrholm, Mikael Persbrandt og Kim Bodnia.




























