Der bliver vist alt fra psykedeliske børnefilm fra halvfjerdserne til tyske stumfilm og asiatisk manga, når Husets Biograf hylder animationsfilmen med en minifestival lørdag og søndag.
Her kan man dykke ned i det syrede badekar med betondrengen Benny eller drage med Cirkeline og musen Frederik til Amerika og møde onde politisoldater, når den snart 70-årige, danske animationslegende Jannik Hastrup præsenterer ’Bennys badekar’ og ’Flugten fra Amerika’, der aldrig blev vist på tv, fordi den blev censureret af DR af politiske grunde.




























