Han har talt i små femten minutter, da han siger det. Stemmen med den tykke østeuropæiske accent er helt rolig.
»Jeg ved ikke, om du er klar over det«, siger han og holder en lille pause som for at understrege den pointe, der nu er på vej.
»’The Room’ forbedrer samfundet i USA, den udrydder kriminaliteten«, siger han så.
Den amerikanske filminstruktør og skuespiller Tommy Wiseau taler om sin egen filmdebut fra 2003, som han også selv spiller hovedrollen i, selv har produceret og selv har distribueret.
»Statistisk set stiger kriminaliteten i USA mellem midnat og klokken 2 om natten, og det er lige præcis på det tidspunkt, at ’The Room’ bliver vist. Så jeg opfordrer altid unge mennesker til at se ’The Room’, før de kommer i problemer«.
Nu står folk i kø
Umiddelbart skulle man ellers ikke tro, at ’The Room’ har nogen særlige kvaliteter.
Da filmen havde premiere i 2003, blev den kaldt »håbløst amatøragtig« af filmmagasinet Variety, den er på filmmagasinet Empires topti over dårligste film nogensinde, og den er berømt for, at halvdelen af publikum tilbage i 2003 udvandrede inden for filmens første kvarter i protest over den ringe kvalitet.
Men siden en biograf i Los Angeles i 2003 begyndte at holde månedlige midnatsvisninger af ’The Room’, har filmen fået et stadig større publikum, der elsker den for præcis de kvaliteter – eller mangel på samme – som andre kritiserer.
LÆS OGSÅ
Og i dag står folk i kø i timevis for at få en billet til midnatsvisningerne, der nu har bredt sig til flere byer i USA samt til New Zealand, Canada, Storbritannien, Australien og Irland.
Filmen er blevet citeret i et afsnit af ’The Simpsons’, og stjerner som Paul Rudd, Alec Baldwin og Noah Hill priser den i interview. I aften bliver den for første gang vist i Danmark. Syv år efter sin premiere er en af verdens dårligste film et kulthit. Og det hele skyldes den mystiske instruktør Tommy Wiseau, som er mindst lige så mærkelig som sin film.
Absurditet
’The Room’ handler om den godhjertede fyr Johnny (spillet af Wiseau), hvis kæreste Lisa er utro med Johnnys bedste ven, Mark.
Altså et helt almindeligt trekantsdrama, men tilsat stærkt begrænsede skuespilpræstationer, scener, der er filmet ude af fokus, absurd dialog, softcore pornoscener samt mærkelige personer, der pludselig dukker op i en scene uden at blive introduceret eller vende tilbage senere.
Det kan være svært at forstå, præcis hvad det er, der gør filmen så morsom, hvis man endnu ikke har set ’The Room’. Men når Johnny i filmen får fortalt en historie om en pige, der er blevet tævet så hårdt af sin kæreste, at hun ender på hospitalet, og han blot reagerer med en varm, hjertelig latter og et »what a story, Mark«, er det kostelig underholdning, alene af den grund at det er så bizart.
Ligesom det er absurd, når Johnny midt i en alvorlig samtale pludselig spørger Mark: »Nå, hvordan går det med dit sexliv?«, eller når Lisas mor irriteret fortæller, at hun netop har fået at vide, at hun har brystkræft – hvorefter filmen aldrig vender tilbage til sygdommen igen.
Bryder alle filmkonventioner
Filmens mest underholdende element er uden tvivl Tommy Wiseau. Det er ham, der spiller den ærkeamerikanske Johnny – men med sit lange sorte hår, sit furede ansigt og sin stærke østeuropæiske accent, fremstår han som alt andet end den traditionelle amerikanske figur, han portrætterer.
Når han er på skærmen – og det er han for det meste – reagerer publikum oftest ved henholdsvis at knække sammen af grin eller rejse sig i stående bifald på grund af hans skiftevis stive og ekstremt overspillede skuespil.
LÆS OGSÅ
En af dem, der er fascineret af ’The Room’ og Tommy Wiseau, er danske Elias Eliot. Det er ham, der har skaffet ’The Room’ til Danmark, hvor Husets Biograf i det indre København lægger lærred til filmen. Det vil biografen gøre en gang om måneden gennem de næste fire måneder.
»Da jeg så filmen første gang, var jeg i chok og overvældet. Og jeg grinte højt. Siden er jeg blevet småafhængig af den, fordi den ufrivilligt og utilsigtet bryder med alle filmkonventioner, der findes. Og et eller andet sted beundrer jeg Tommy Wiseau for det. Han har sin egen opfattelse af verden og kunst og film, som er så forskellig fra den gængse opfattelse, og den nægter han at give slip på«, siger Elias Eliot.
Ikke gennemsnitlig
Det er også Elias Eliot, der først advarer mig om Tommy Wiseau. For at få filmen til Danmark har han haft en mailkorrespondance med Tommys assistent John, som Elias er overbevist om i virkeligheden er Tommy selv, der blot udgiver sig for at være en assistent.
Han har i hvert fald samme måde at formulere sig på som Tommy Wiseau – præget af grammatiske fejl og mærkelige ordstillinger. Men det er ikke det eneste mærkelige ved ham. Ofte giver det, han siger, slet ikke mening, forklarer Elias Eliot. Og advarer derfor om, at Tommy Wiseau er »ret speciel«, og at jeg skal »forberede mig på at holde tungen lige i munden under interviewet«.
Det står temmelig hurtigt klart, at Tommy Wiseau er alt andet end gennemsnitlig. I løbet af interviewets første minutter fortæller han om de »dusinvis af projekter«, han har gang i, og om, hvordan han har travlt med så mange job, at han ikke ved, hvad han skal gøre.
Han fortæller blandt andet om en vampyrfilm, som skal være den første i en serie på 12, ligesom han i samme åndedræt delagtiggør mig i sine planer om at udsende ’The Room’ i en 3D-udgave, omforme den til en musical til Broadway og ikke mindst udgive den som computerspil. Og så er der tv-serien ’The Neighbours,’ som han også er i fuld gang med.
De mystiske millioner
Da jeg spørger til, hvor han fik de 34 millioner kroner fra, som det kostede at lave ’The Room’, og som han selv betalte, forklarer han bare, at »hvis du arbejder hårdt i USA, kan du altid opfylde dine mål«.
Senere fortæller han, at han tjente pengene ved at arbejde som bygningsarbejder, ved at eje en filmudlejningsbutik og ved at designe læderjakker, som han importerede fra Korea. Nærmere kommer vi ikke millionerne. Ligesom han heller ikke ønsker at fortælle, hvor i verden han oprindelig kommer fra. Sin alder er han heller ikke meget for at røbe. Presset svarer han dog:
»Jeg er i slutningen af 30’erne ... Nej! Nok nærmere 41«.
Fyrede filmholdet fire gange
Alle informationer, uanset hvor mærkelige de forekommer, bliver fortalt med dyb seriøsitet i stemmen – kun afbrudt af pludselige latterudbrud. Som da han er ved at fortælle om, hvordan han blev nødt til at fyre hele filmholdet fire gange, fordi de strejkede over hans arbejdsmetoder og dernæst alvorligt siger: »Det er sandt. De prøvede at ændre mit projekt«, og så pludselig ler højt og forceret. Andre gange afslutter han halve sætninger midt i det hele med et abrupt »CUT! Næste spørgsmål«.
Nå ja, så er der hans mål med filmen: »90 procent af den amerikanske befolkning skal se ’The Room’«, forklarer han.
Da jeg spørger ind til, hvorfor netop dette er hans mål, svarer han ikke, at ’The Room’ er en film med så meget på hjerte, at alle bør se den, som man måske kunne forvente. Eller at filmen med den bølge af succes, den rider på, snart vil være set af flere millioner amerikanere og derfor er på vej mod de 90 procent. I stedet svarer han nøgternt:
»Fordi ’The Room’ er forbudt for folk under 18 år, og de udgør 10 procent af befolkningen. Derfor kan det kun blive til 90 procent«.
Dårlig = god?
Det er svært at finde ud af, om Tommy Wiseau egentlig er klar over, at hans film netop er blevet populær, fordi så mange anser den for at være noget af det mest elendige, de nogensinde har set.
Men at han tager ’The Room’ helt alvorligt, er der ingen tvivl om. Da den først udkom, blev den lanceret som et drama i stil med Tennessee Williams’ film ’Omstigning til Paradis’. Og først da filmen har fået kultstatus, begyndte Wiseau at kalde den for »en sort komedie«.
LÆS OGSÅ
Grunden til, at den har fået dårlige anmeldelser, er ifølge Tommy Wiseau selv, at den er anderledes end den sædvanlige »kagedej«, Hollywood laver. Og da jeg spørger ham, om han ikke bliver ked af at høre, at så mange synes så dårligt om hans film, svarer han blot:
»Du bliver nødt til at forstå – og jeg opfordrer dig til at trykke det her – at hvad vi i USA kalder for dårligt (’bad’, red.), kan også betyde godt. Jeg ved ikke, om du er klar over det, men hvis jeg siger, at min te er dårlig, kan det betyde, at jeg rent faktisk ikke bryder mig om teen, men det kan også betyde, at den er rigtig god, altså at jeg elsker denne her te. Så når min film bliver kaldt dårlig, forvirrer det en masse mennesker. Så mange gange mener folk i virkeligheden, at filmen er rigtig god, når de siger dårlig«.
Kø til en dårlig film?
Skuespilleren Greg Sestero mener ikke, at Tommy Wiseau helt forstår, at folk elsker hans film, netop fordi de synes, den er dårlig. Greg Sestero spiller Mark – Tommys bedste ven – i filmen og var egentlig ansat bag kameraet som produktionsmedarbejder, da hele det øvrige filmhold blev fyret, og han endte derfor med at spille Mark.
»Tommy Wiseau lever i sin helt egen verden. Han ser bare, at folk kommer og er begejstrede for filmen, og derfor tænker han, at de er vilde med den. Derfor kan han også nemt vende det kritiske, folk siger, til noget positivt«.
»For hvorfor skulle folk gide stå i kø for at komme ind til en film, de ikke synes er god? Det er sådan, han tænker«, forklarer Greg Sestero.
Et bedre medlem
Alligevel mener han ikke, at man skal have ondt af Tommy Wiseau:
»På en eller anden måde, så lykkes det jo for ham at lave det, han drømte om. Han ville lave en film, der rørte folk og gav dem noget at tænke over. Og det gør ’The Room’ på sin egen måde. I den halvanden time, filmen varer, bliver folk underholdt, de glemmer deres bekymringer og bliver suget ind i Tommys univers, hvor det handler om at være gode ved hinanden«.
Sådan ser Tommy Wiseau også selv på det. Som han siger, da han begejstret fortæller om danmarkspremieren i aften:
»Jeg var slet ikke klar over, at jeg havde fans i Danmark. Og derfor vil jeg gerne invitere alle de danskere, der ser filmen, til at have det sjovt, mens de ser den. Jeg siger: Du kan grine, du kan græde, du kan udtrykke dig selv. Men for Guds skyld – lad være med at såre hinanden. Det hele handler om kærlighed og om at være gode ved hinanden. Det er også derfor, jeg tror, at ’The Room’ gør USA og verden til et bedre sted. Når folk først ser filmen, vil de lære af den. Cut! Slut!«.
fortsæt med at læse
