Lyt til artiklen
Mig og Woody har fulgt hinanden i tykt og tyndt siden 1972.
Selv om han ikke længere altid er på toppen, er der alligevel noget helt særligt over vores forhold. Kadencen i hans humor, der bygger på den ikke uvæsentlige præmis, at kun en god vittighed, en film med Humphrey Bogart og en sang af Cole Porter holder sammen på et koldt og meningsløst univers, er blevet viklet temmelig uhjælpeligt ind i mit eget verdensbillede.
