Efter den første visning af Lars von Triers ’Melancholia’ i Cannes til morgen samlede dagens mand i skysovs sine tropper og holdt pressemøde i festivalpalæet, og det var en Trier i topform, der mødte pressen iført sort t-shirt og glimt i øjet.
Vittighederne sad løst, og selv om næsten hele holdet var samlet på nær Kiefer Sutherland, var det von Trier, der talte i mindst 80 procent af tiden, fortæller politiken.dk’s udsendte.
»Det var faktisk ret underholdende, men blev til sidst en anelse bizart«, siger Steffen Boesen fra Cannes med henvisning til, at von Trier fik rodet sig ud i en mystisk sætning om jøder og nazi-æstetik.
Den lader vi lige ligge et øjeblik og begynder med selve filmen, som von Trier selv mener i høj grad handler om længsel.
»Melankoli er en god titel, synes jeg, og det var udgangspunktet for filmen. Der er melankoli i al god kunst, som jeg kan lide, men i forhold til mine tidligere film er det længslen, der er det særskilte ved ’Melancholia’. Den handler ikke så meget om Jordens undergang, som den handler om en sindstilstand«, sagde von Trier og krydrede så det alvorlige med lidt morsomheder:
»Men vi skal da alle være glade for, at Melancholia først rammer planeten i næste måned...«. (Lang kunstpause) »Det bliver vist den 23., mener jeg. Men det er nu ikke så slemt, at jorden bliver udslettet. Vi skal alle sammen dø alligevel«.
Det er nu ikke så slemt, at jorden bliver udslettet. Vi skal alle sammen dø alligevel
»Oh yes, I do, Oh yes, I do, Oh yes, I do«
En journalist vil derefter høre, om der er hold i de rygter om, at von Trier selv ikke rigtig kunne lide sin egen film undervejs, og det var der faktisk til dels.
»Mens vi lavde filmen, blev vi lidt revet med af det hele, vi havde det så sjovt, at det måske blev lidt overromantisk, og da jeg så efterfølgende så stillbillederne, var jeg pludselig ikke så sikker på filmen filmen længere. Og ja, måske er det noget lort, jeg håber det ikke - men der er nok en ret stor chance for, at denne film slet ikke er værd at se«, jokede von Trier med sit sædvanlige skælmske smil.
Von Trier: 'Melancholia' er som flødeskum oven på flødeskumOg den tykke ironiske distance til det hele fortsatte, da en anden journalist ville vide, om von Trier selv mener, ’Melancholia’ kan løbe med de gyldne palmer i år.
»Oh yes, I do, Oh yes, I do, Oh yes, I do«, nikkede han mekanisk.
Jeg har set dig nøgen
Selv om både John Hurt, Stellan Skarsgaard, Udo Kier, Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg sad til bords med von Trier under den tre kvarter lange seance, var det faktisk kun de to kvinder, der fik lov at ytre sig en smule.
De blev begge bedt om at kommentere på samarbejdet med den danske instruktør, og for Kirsten Dunsts vedkommende har det åbenbart længe ligget hende på sinde, at hun ville prøve at arbejde med von Trier.
»Og han laver jo ikke så mange film, så jeg var klar over, at jeg var nødt til at slå til. I ’Melancholia’ arbejder jeg meget med en åben sårbarhed, fordi jeg stoler så meget på Lars«, sagde hun og gav ham et lille skub og et smil.
Pressen modtager 'Melancholia' med høflige klapsalverPå den anden side af von Trier sad Charlotte Gainsbourg, som ikke fik lov at sige helt lige så meget, før den gode Lars afbrød hende med endnu en joke.
»Jeg kendte ham ikke så godt under ’Antichrist’, nu kender jeg ham lidt bedre...«, nåede hun at fremstamme, før von Trier følte trang til at tilføje:
»Men jeg kender dig rigtig godt, jeg kender dig faktisk fra alle vinkler«, klukkede von Trier med henvisning til hendes tidligere rolle i von Trier-filmen ’Antichrist’, der indeholdt flere nøgenscener.
Nu vil jeg lave hardcore porno
Måske var det den lykkelige flankering af filmens to kvindelige hovedpersoner, der gjorde von Trier i så godt humør - der var i hvert fald hele tiden plads til gak og gøgl fra hovedpersonen.
Efter at have besvaret spørgsmålet, om han selv er en melankolsk person med, at han mente, han var forbi det, at han er holdt op med at drikke, og at han i virkeligheden er blevet enormt kedelig med årene, vendte han sig mod Kirsten Dunst og erklærede:
Det er sådan, kvinder er, de vil gerne have det hardcore
»Og her vil jeg så gerne tale om min min næste film, som er en pornofilm. Kirsten insisterede på det. Det er sådan, kvinder er, de vil gerne have det hardcore. Det er den, jeg skriver på den nu , og den bliver tre til fire timer lang«.
Af Kirsten Dunst ansigtsudtryk at dømme var hun ikke helt enig i den betragtning, men det var først i slutningen af pressemødet, at hun direkte rykkede sig lidt væk fra von Trier og begyndte at se alvorligt desorienteret ud.
Jeg forstår godt Hitler
Den bizarre afslutning kom, efter en engelsk journalist ville følge op på et tidligere von Trier-citat om, at instruktøren var fascineret af nazi-æstetik.
Det fik den instruktøren til at rode sig ud i et kompleks om jøder, nazisme og arkitektur:
»Jeg troede i mange år, at jeg selv var jøde. Jeg ville enormt gerne være jøde. Siden fandt jeg ud af, at jeg ikke var jøde, og selv hvis jeg havde været jøde, havde jeg været en andenrangsjøde«, åbnede han.
Så fandt jeg ud af, at jeg var nazi i stedet for
»Det er noget med, de har en masse hierarkier. Men så fandt jeg ud af, at jeg var nazi i stedet for. Og jeg må sige med Hitler, at jeg forstår godt manden - altså, jeg kan godt se, at han var bad guy... Men... Albert Speer (nazi-arkitekt, red.) havde også nogle gode pointer...«, fortsatte han og fik også rodet Susanne Bier ind i sin ordkavalkade, før han til sidst fornemmede, at der var blevet komplet stille i rummet, og at ikke alle vist havde fanget den von Trier’ske form for humor.
»Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg skal komme ud af denne her sætning«, sluttede han.
Og så grinte folk lidt igen.
fortsæt med at læse





























