I det danske retssystem er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
I det mexicanske er det modsatte tilfældet. Og der kan det have næsten ubegribeligt modbydelige konsekvenser, at man som anholdt i udgangspunktet er skyldig.
For som det fremgår af den tydeligvis møjsommeligt researchede dokumentarfilm ’Mord i Mexico’, kan det være en kamp for den anklagede at trænge igennem med beviser på uskyld i et retssystem så gennemkorrupt som det mexicanske.
20 års fængsel efter 48 timer
Noget af det fine ved ’Mord i Mexico’ er den gennemgående vekslen mellem en enkelt persons historie og analyse af retssystemets mere generelle svagheder.
Hovedpersonen i filmen er unge José Antonio ’Tonio’ Zuñiga, der i 2005 blev anklaget for mord af en fyr, der sad på bagsædet i en politibil og fik øje på ham på gaden. Blot 48 timer senere var Tonio idømt 20 års fængsel for mord.
LÆS OGSÅ Tv-doku følger mordsag fra dansk retssal
Ikke blot var retssagen forhastet og de tekniske beviser lig nul. Tonios anklager havde ingen licens til at arbejde i Mexico, og øjenvidnets signalement af drabsmanden var usikkert.
Hellere anholde en for meget
Med fotografier af væsentlige sagsdokumenter og interview med såvel anonymiserede politimænd som advokater når instruktørerne endvidere frem til, at politiet i Mexico hellere anholder en for meget end en for lidt.
Dels udløser anholdelserne kontanter til politifolkene. Dels hersker der tilsyneladende den udbredte opfattelse, at selv fejlagtige, langvarige domme til uskyldige mennesker kan virke forebyggende på kriminalitet.
Dommen på 20 års fængsel fik Tonio anket ved hjælp af advokater, der ønsker forandringer i det mexicanske retssystem. Og instruktørerne Roberto Hernandez og Geoffrey Smith fulgte sagen i den lange periode, hvor Tonio efterfølgende forsøgte at bevise sin uskyld.
Det usikre øjenvidne og dennes motiver for at pege på Tonio har taletid i filmen, der også indeholder nogle stedvist lidt langtrukne sidereportager om den dømtes nære familie samt indklippede sekvenser med instrueret mexicansk rap og breakdance.
Undervejs i filmen bliver Tonio gift på et tidspunkt, hvor hans håb om snarlig frifindelse er stort. Vi er med til brylluppet, som er en af begivenhederne, der kunne have fyldt knap så meget i den hele to timer lange dokumentar.
Ægte juridisk gyser
Mere interessant er i hvert fald instruktørernes velargumenterede påpegninger af andre overgreb i systemet. Korruptionen er tydelig, og det samme er for eksempel mandlige fængselsvagters misbrug af kvindelige indsatte.
Æstetisk er ’Mord i Mexico’ ujævn. Indholdsmæssigt er historien om Tonio og systemets manglende retfærdighed så velfortalt, at man hænger på i håb om, at noget vil ændre sig med filmen.
Kulminationen i slutningen er domsafsigelsen under ankesagen, og den fremstår som en ægte juridisk gyser.
Stort publikum
Så langt som muligt fra filmatiseringerne af eksempelvis den populære John Grishams romaner. Så tæt som muligt på underlighederne i den mexicanske jura og konsekvenserne deraf.
Og så hører det med til synet på ’Mord i Mexico’, at har filmen ikke ændret systemet, så har den i hvert fald fået gjort mange opmærksom på uretfærdighederne i det.
Lige da den havde haft premiere i et stort antal mexicanske biografer, trak den et større publikum end nogen anden film. Ikke engang oscarvinderen ’Kongens store tale’ kunne være med.
fortsæt med at læse
