Da den amerikanske film ’Operation Valkyrie’ blev optaget i tyske studier i 2007, rasede store dele af de tyske medier over, at Tom Cruise skulle spille Hitler-attentatmanden Claus Schenk Graf von Stauffenberg.
LÆS OGSÅ Tyske kritikere har problemer med tvetydigt nazidrama
Ifølge kritikerne ville en Hollywood-produktion med et fremtrædende medlem af Scientology i rollen som en af den tyske modstandsbevægelses helte uundgåeligt forfladige den historiske virkelighed. Medlemmer af Stauffenberg-familien tog også afstand.
Og i dag – fire år senere – har efterdønningerne endnu ikke lagt sig.
Senest har et amerikansk forsikringsselskab anlagt krav om 300.000 euro mod en tysk virksomhed, der ødelagde filmens nøglescene, da optagelserne skulle fremkaldes. Kravet ledsages af rygter om, at der skal ligge bevidst sabotage bag ødelæggelsen.






























