I 2011 afviklede Busan sin årlige filmfestival, Asiens helt centrale af slagsen, for 16. gang, og ikke nok med at festivalen for første gang siden starten har fået ny ledelse.
De centrale fysiske omgivelser havde kun stået helt færdige i få dage, da internationale filmkøbmænd og -presse rykkede ind i Busan Cinema Center, et strømlinet, højteknologisk prestigebyggeri, jordskælvssikret og designet med verdens største udhængstag af østrigske Coop Himmelb(l)au midt i Sydkoreas næststørste by. 200.000 billetter blev enten solgt eller givet væk over de ni dage, festivalen varede, 2.000 koreanske journalister var her og 452 fra diverse, typiske asiatiske udlande. Ud af de 307 film, der blev vist, var der 45 verdenspremierer, et nøgletal for hvor godt en festival selv kan sige, at det går. Som altid fylder såkaldte genrefilm godt til i Asien.




























