Hun vandt en oscar for sin kontroversielle film om krigen i Irak, ’The Hurt Locker’, og i de seneste måneder har Kathryn Bigelows bin Laden-film været genstand for meget debat, siden det kom frem, at premieredatoen ligger kun få uger før det amerikanske præsidentvalg næste år.
Ikke mindst har republikanerne været mildt sagt bekymrede over, at folkene bag filmen har haft adgang til meget følsomme oplysninger, hvilket angiveligt kun har kunnet lade sig gøre, fordi filmen kan være med til at give genvalg til præsident Barack Obama.






























