Hvordan lader du bare være med at elske mig, hva'«, spørger den vragede Julie bittert. Men da ekskæresten René drister sig til at ville trøste hende, eksploderer hun: »Lad være med at nus' mig!«. Vidunderlige skrapsidse
Sidse Babett Knudsen var vidunderlig som forurettet og såret skrapsidse i Jonas Elmers debutfilm 'Let's Get Lost'. En novellefilm, der voksede til en spillefilm og en sort-hvid perle, som mere eller mindre improviseret og på trods blev driblet i mål. LÆS OGSÅTopslikker-scenen kommer til ære og værdighed igen
At 'Let's Get Lost' fra 1997 ikke har været tilgængelig på dvd, er en mærkværdighed, tidsskriftet Ekko har rådet bod på med en landsindsamling blandt filmfolket.
Fodbold og kærlighed
Den sårede Julie er ikke kun forladt af sin kæreste, men også sofabelejret af døgenigten Mogens og hans luddovne fodboldkammerater Steffen og Thomas.
Julie fatter ikke det med fodbold. Drengene ryster på hovedet ad kærligheden. Der findes jo pornoblade, og hvad kan i øvrigt være mere smukt end Laudrupfinten?
Jazzet præcision
Der er masser af jazzet præcision i Elmers generationsportræt af nogle drenge, der ikke ser fidusen i at blive voksne. LÆS OGSÅDansk kultklassiker kommer undtagelsevis på det store lærred
'Let's Get Lost' er et gensyn med Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Bjarne Henriksen i charmerende lømmelalder og især med Sidse Babett Knudsen, dengang hun uimodståeligt og med rivejernet forrest banede vejen til 'Den eneste ene' to år senere.
Ny naturlighed i dansk film
Den besungne nye naturlighed i dansk film har aldrig lydt mere naturlig end her.
Nørrebro har ikke været i nærheden af at se så godt ud siden.
Vellykket generationsmanifestation
'Let's Get Lost' fangede sin tid på kornet som en af de mest udtalte generationsmanifestationer i dansk film nogensinde. En film, hvor instruktør og skuespillere uden at tøve eller blinke spiller samme melodi.
'Let's Get Lost' lignede en film, der pegede frem. Det gjorde den på en måde også. LÆS OGSÅFilmmagasin vil udgive kultklassiker
Dens naturalistiske skuespil i kombination med lavbudget dannede skole. Men på andre måder blev den hængende i luften som en gammel jazzmelodi i et tilrøget lokale. Eller som en fodboldstøvle henslængt i et hjørne af et forladt omklædningsrum.
Dens styrke og den stille svaghed er jo dens generationstypiskhed. Dansk coolness på film - det blev et kort kapitel. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Styrelse har plan, hvis dansker får symptomer på hantavirus
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Allerede under sundhedsplejerskens første besøg begyndte min frygt for myndighederne at spire
-
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
-
Så skal der igen bides negle
-
Ny film med Mads Mikkelsen lyder så skør, at man bliver nødt til at se den. Eller gør man?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























