Denne film har været en darling rundt omkring på alverdens filmfestivaler, inklusive danske DOX, og har rigtig meget til at anbefale sig. Den handler f.eks. om rigtige mennesker, nogle håndfulde unge, tynde og tykke, høje og lave, som elsker musik, men også fodbold, saunature og hinanden. Unge Árni sætter sig for at dokumentere Reykjaviks indiescene og inviterer de lokale bands til at spille i sin lillebitte baghave og over to dage og én nat optage en cd og en dvd.
Han dukker op ved søndag formiddags knoldesparkerfodboldkamp for at hverve musikere, og det er de samme, der afslutter filmen i den offentlige svømmehal i en scene, der er øm på alle tænkelige måder, og som smukt danner bogstøtterne rundt om filmen. Man får indtrykket af et lillebitte dedikeret miljø, og et godt stykke ind i filmen regner man med, at musikken nok afspejler denne hyggelige provinsialisme.
