Da terrorister 11. september 2001 fløj ind i World Trade Center, arbejdede Maryam Keshavarz på en ph.d. i litteratur og kønsstudier med særligt fokus på Mellemøsten. Men i dagene efter terrorangrebet besluttede hun sig for at forlade den akademiske verden for at blive filminstruktør. »Tiden efter 11. september var et deja-vu, igen blev vi fra Mellemøsten set som barbariske fjender – ensidigt portrætteret i medierne som skæggede fanatikere og kvinder i burka. Derfor besluttede jeg mig for at skifte spor. Det blev vigtigt for mig aktivt at forsøge at nuancere mediebilledet, og film er det mest magtfulde medie, når det handler om at påvirke folk«, siger Keshavarz, der er premiereaktuel med filmen ’Forbudt kærlighed’, som foregår i Teheran.
LÆS OGSÅ Iransk film vandt alt på Berlinalen
Den 36-årige instruktør er født i New York, men er af iransk afstamning og derfor vokset op med et ben i begge lejre, og de to nationers gensidige fjendebilleder hører til hendes første barndomsminder. »Det er jo hele mit liv«, som hun siger, da jeg spørger, hvordan det har været. »Jeg husker en vinterferie i Shiraz i Iran, hvor der blev brændt amerikanske flag af i gaden. Og da vi kom hjem til New York, oplevede jeg mine ældre brødre få bank og blive kaldt terrorister og beskidte gidseltagere. Det var i 1981«, siger hun med henvisning til Iran-gidsel-affæren, hvor 52 amerikanere fra den amerikanske ambassade i Teheran blev holdt fanget i 444 dage. »Jeg har altid skullet forholde mig til fordomme og måttet oversætte kulturerne, den ene eller anden vej – og nuancere«. Splittede i fordomme Det første filmprojekt, hun lavede efter 9/11, var den eksperimentelle kortfilm ’Sanctuary’ om en iransk kvinde i New York i krisetiden efter terrorangrebet. Den fik hende ind på instruktørlinjen på NYU/Tisch, og siden har hun lavet dokumentarfilmen ’The Color of Love’ om kærlighedens vilkår i Iran – et tema, hun også forfølger i ’Forbudt kærlighed’ om to unge kvinders drømme om eventyr, frihed og sex – gerne med hinanden.
