Det er længe siden newzealandskfødte Lee Tamahoris navn har borget for noget som helst af kvalitet, selv om han slog så flot igennem med ’Once Were Warriors’. ’The Devil’s Double’ understreger efter film som ’Die Another Day’ og ’xXx: State og the Union’ indtrykket af en opportunist.
Den stræber halvhjertet efter at blive et politisk drama, men nøjes for hurtigt med at gå på kompromis som blot et kulørt melodrama. Filmen er fiktiv, men inspireret af forholdet mellem Saddam Husseins ældste bror, Uday, og den unge mand Latif, der bliver udset og tvunget til at være Udays dobbeltgænger, manden, der bliver sendt ud i livsfarlige sammenhænge, så tronfølgeren ikke risikerer sit liv.




























