Den irske skuespiller Brendan Gleeson med den kun tilsyneladende dorske, kødfulde farlighed ligner en fællesbillet til berømmelse for sine to landsmænd, brødrene McDonagh.
I bror Martins instruktørdebut var Gleeson og Colin Farrell to lejemordere på tvungen kulturferie ’In Bruges’; denne gang er Martin producer, mens John Michael McDonagh spillefilmdebuterer som instruktør på en lige så sort krimikomedie.
Lejemorder er Gleeson ganske vist ikke denne gang, men derimod landbetjent langt ude i Connemaras højmoser nordvest for Galway, så langt vestpå og gælisk og underdrejet som det kan blive.
Livsfarlig er Gerry Boyle dog lige fuldt for dem, der underkender alvoren i hans uortodokse politiarbejde.
Fylder hele lærredet
Med sin blanding af lokalt personkendskab, desillusioneret erfaring og foragt for al påtaget pænhed fylder denne repræsentant for An Garda, Irlands politi, hele lærredet, så snart han er på.
Det er han så godt som uafbrudt.
Både når han ubarmhjertigt tryner en ny politiassistent fra Dublin, når han åbenlyst fejrer sin fridag med to prostituerede tilkaldt samme steds fra, og når han nødtvungent samarbejder med den sorte, kultiverede og gennemkorrekte FBI-agent (Don Cheadle), som er ankommet i hælene på en engelsk kokainbande og en rituel likvidering på egnen.
Uden for megen turismeglimmer
Men Boyles bøvede machobarskhed og provinsielle racisme dækker jo over et hjerte af guld, bl.a. i forhold til en lige så usentimental og kræftsyg mor.
Men også en retshåndhævelse af rustfrit stål – til forskel fra visse af hans polerede kolleger i korpset.
Uden for megen turismeglimmer får vi glimt af et landskab mellem barsk og smukt og et politiarbejde mellem råt og råddent i denne mere end habile debut med fint spil også i birollerne.
Sort humor
Kladden til ’The Guard’, kortfilmen ’The Second Death’, er velanbragt her som bonusmateriale, og brødrene McDonaghs sorte humor er værd at holde øje med.
Som betjent Boyle udfolder Gleeson hele den tvetydige charme og farlighed, der kun anslås i hans rolle i ’Safe House’ med dansk biografpremiere i dag.
Den irske bonderøvs alternative charme, livslyst og retsindighed er lige ved at få en til også at tage hans autoritære machomanerer og alkoholiserede vemod, kun en nuance mindre afstumpet end modstandernes, for gode varer.
Men er dyrkelsen af overvægtig værtshushumor som (specielt irsk?) vaskeægte mandighed ikke i virkeligheden en farlig fristelse for svage sjæle?
FACEBOOK






























