I dette nummer af Politikens FILM-tillæg var det meningen, der skulle have stået en anmeldelse af den nye biograffilm ’The Devil Inside Me’.
Når der ikke gør det, er det, fordi den danske afdeling af filmselskabet UIP har fået besked fra Paramount i USA om, at filmen skal lanceres uden pressevisning. Det betyder, at jeg ikke har kunnet se filmen på forhånd og derfor heller ikke kan anmelde den ’på dagen’, som vi ellers har for vane. Take the money and run Det er ikke første gang, Paramount insisterer på denne nye praksis. Det sker typisk i forbindelse med gysere som f.eks. ’Paranormal Activity’, som man gerne vil markedsføre som et fænomen.




























