Klokken er 12.20 torsdag.
Cannes Film Festivals officielle pressekonference på Hotel l’Intercontinental Paris Le Grand er så godt som forbi. Rækken af udvalgte film, som skal konkurrere om Guldpalmen på verdens mest prestigefyldte filmfestival i Cannes til maj, er stort set gennemgået. I Filmbyen i Avedøre, hvor filmselskabet Zentropa holder til, sidder de ansatte samtidig bænket om frokosten i det store lokale kaldet ’Plejehjemmet’.






























