Biografhittet 'Gummi T.' bliver til 'Jelly T'

Evergreen. Ivan Olsen har så store filmiske kræfter så store, at udlandet nu køber 'Gummi T'  i stor stil.
Evergreen. Ivan Olsen har så store filmiske kræfter så store, at udlandet nu køber 'Gummi T' i stor stil.
Lyt til artiklen

Ole Lund Kirkegaards skægge historie om drengen Ivan Olsen, aka Gummi-Tarzan, kan gå hen og blive et internationalt hit.

En ny dansk animationsfilm-version af børnebogsklassikeren havde premiere i sidste uge, og i disse dage bliver filmen solgt til international distribution på filmfestivalen i Cannes.

Og salget går godt, melder SF Film.

Der bliver underskrevet masser af aftaler, og 'Jelly T', som filmen hedder på engelsk ('Tarzan' er sløjfet, da Disney har rettighederne til det brand, red.), er allerede solgt til flere lande.

LÆS ARTIKEL

Gummi-Tarzan mister sit navn

Mere end 20 territorier har således sikret sig rettighederne til en lokal version af 'Gummi T'.

Herhjemme klarer filmen sig også godt. Den er strøget direkte til tops på biohitlistens førsteplads med i alt 58.260 solgte billetter. Politikens anmelder Søren Vinterberg er også begejstret for filmen og skrev i sin femhjertede anmeldelse blandt andet følgende:

»Hele Lund Kirkegaards visuelle såvel som mentale univers er ramt på en prik, og med veloplagt fortællerytme og vittig dialog opfylder 'Gummi T' alle mirakelønsker«

LÆS HELE ANMELDELSEN

Animeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker

'Gummi T' er den anden af i alt tre animationsfilm baseret på Ole Lund Kirkegaards fantastiske univers. 'Orla Frøsnapper' havde premiere 1. juni sidste år og solgte over 180.000 billetter i de danske biografer. Næste og sidste film, 'Otto er et næsehorn', får biografpremiere til vinterferien 2013.

FACEBOOK

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her