Vatnisse eller supermand – andre mulige manderoller kender hverken skolens bøller eller Ivan Olsens far.
Og hvem Ivan Olsen er, behøver man ikke forklare ret mange danskere fra fyrre år og nedefter. For i ministerielt kanoniseret dansk børnekultur er han jo netop den knægt, der inkarnerer punkteringen af de bøvede manderoller, samlet i det øgenavn faren giver ham: Gummi-Tarzan.
Højtelsket
Når dét øgenavn blev et kælenavn (som Disneys titelpatentadvokater afskærer filmen her fra at bruge!), skyldes det selvfølgelig Ole Lund Kirkegaards børnebog fra – ikke helt tilfældigt – kønsrolledebattens hede 1975.
En munter-resigneret variation over eventyrtemaet om forvandlingen fra mobbeoffer til helt for en dag, takket være opfyldelse af heksens berømte ene ønske.
Søren Kragh-Jacobsen anbefaler kogende frøerMen ikke mindst kendes og elskes figuren fra Søren Kragh-Jacobsens fri gendigtning som realfilm i 1981, hvor ikke en heks, men kranføreren Ole, i Otto Brandenburgs skamløst elskelige skikkelse, nyformulerede eventyrønsket til et spørgsmål om at tro på selvudviklingens mirakel: »Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er«.
Når historien skal animationsfilmes 30-40 år senere, runger hele den forhistorie med, også hos publikum. Men Michael Hegner og hans manusforfatter, Michael W. Horsten, har fundet deres egen tone ved at vende tilbage til grundteksten – og så tage sig nogle andre friheder, end Kragh-Jacobsen gjorde.
Gendigtning
Vi er i samme by, som 3D-animationen om 'Orla Frøsnapper' skabte sidste år: figurer i kongenial digitalanimering af forfatterens egen groteske streg, og endda gensyn her med Lille Louis, skoleinspektøren, fru Sørensen og fru Helmer og sågar den glade hund Pølse i et kort glimt!
Men byens slagter og hans tykke bølledatter er nyopfundne, og det samme er gæve Lotte, datter af inspektøren og lun på lille Ivan!
Hvorfor gik det så galt for Gummi-Tarzans far?Et løfterigt nyt par i periferien er optimisten og pessimisten med fiskestænger ved byens sø, sidstnævnte altid i frakke og sydvest – og selvskabt regnvejr! Rent overskud i filmen – og stof til nye kortfilm med absurde Storm P.-dialoger?
Ivan (med Thure Lindhardts fint ramte stemmeleje) ligner grangiveligt sig selv, men hr. Olsen (Nikolaj Kopernikus) er blevet enlig far (bogens fru Olsen er stukket af med en græsk muskelmand!) med mindreværdskomplekset fortrængt til geskæftig og gigantisk selvovervurdering.
Nu vil han skyde genvej til succes – ved at lære andre at gøre det: coaching i selvudvikling: »Man kan altid blive bedre til det, man kan«, lyder 'opdateringen' til 2012.
Rammer universet på en prik
Ivan skal være hans 'vareprøve' – men det bliver han selv. For heksen (Karen-Lise Mynster i topform) opfylder Ivans ene kæmpeønske (her »at være bedst til alting«, men i bogen: »Jeg vil ønske mig, at alle mine ønsker går i opfyldelse«).
Nu kan han alt, plageånderne i skolen og fatter selv bliver dukket. Men Lotte (Signe Egholm Olsen) foretrækker den gamle Ivan!
LÆS OGSÅ Gummi-Tarzan mister sit navn
Hvis ikke det var mine 3D-briller, der svigtede, var baggrundsdybden smuttet et par steder, og er her overhovedet anden grund til den teknik, end at biograferne har investeret i den?
Men hele Lund Kirkegaards visuelle såvel som mentale univers er ramt på en prik, og med veloplagt fortællerytme og vittig dialog opfylder 'Gummi T' alle mirakelønsker og krav til en toer i denne ny trilogi. 'Otto er et næsehorn' planlægges til premiere i 2013.
fortsæt med at læse
