Semih Kaplanoglu er tyrkisk films store mystiker, men filmene forholder sig til et land i forandring.
Den centrale trilogi handler om landbodrengen Yusuf, der vokser op og bliver storbydigter. Guldbjørnvinderen, den betagende ’Honning’, der var den nyeste af de tre film, men en prequel til de to næste handlede om drengen Yusuf, der vokser op på den anatolske højslette og drømmer om sin ofte fraværende far, der er ude at samle honning højt, højt oppe i træerne, ’Æg’ beskæftigede sig med den voksne Yusuf, der vender hjem til landsbyen for at begrave sin mor og ikke ved, om han skal blive. Poetisk og uomgængeligt I ’Mælk’, den midterste af filmene, er Yusuf en ung mand, der driver et landbrug med sin mor, kører mælk ud til kunderne og sælger på markedet og måske, måske ikke vil være digter i stedet.
