Aleksandr Sokurovs filmkunst har lige fra starten været fanget i grænselandet mellem et før og et efter.
Hadet og negligeret af de sovjetiske myndigheder i de første ti år af sin karriere bærer alle hans film indtil 1987 på to datoer – en for færdiggørelsen og en anden for offentliggørelsen, men i dag er hans værker hevet ud fra statens censurarkiver, og han står som Ruslands største nulevende filmkunstner.






























