Mange af bygningerne i Filmbyen i Avedøre har stået tomme længe, og derfor sælger Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen dem nu.
Dermed brister den 15 år gamle drøm om at skabe en slags dansk Hollywood i Hvidovre, skriver Børsen. »Vi har ikke kunnet få hele den danske filmbranche til at sidde herude, der er simpelthen så meget nid, nag og jalousi«, siger Peter Aalbæk Jensen til avisen. Ekko-redaktør: Dampen er gået af lokomotivet Ifølge Claus Christensen, redaktør på filmmagasinet Ekko, mister dansk film nu muligheden for at skabe stordriftsfordele ved at samle branchen ét sted.




























