Vi kan ikke få nok af at se på, mens han gør sin ting.
I hvert fald blev billetterne hurtigt udsolgt, da filmen 'Kidd Life' - en dokumentar, der nøje følger rap-fænomenet Kidd - blev vist under den nyligt overståede filmfestival CPH:DOX. Og billetsalget galopperede afsted i sådan en hast, at festivalen arrangerede ekstravisninger - som også blev udsolgt.
Nu får dem, der gik forgæves, flere muligheder for at se Andreas Johnsens film om Nørrebro-knægten Nicholas Westwood Kidd, der blev verdenskendt i Danmark på rekordfart.
De næste tre uger kan man se filmen i Empire på Nørrebro (fra 15. november og i Palads (fra 22. november).
Det var ikke blot DOX-publikummet, der var vilde med filmen. Også en række af landets filmanmeldere havde flotte ord at skrive om dokumentaren, der på nært hold følger Kidd og hans kumpaner i Cheff Records i halvandet år.
Information kaldte filmen »energisk« og »tankevækkende«, Berlingske skrev »en fascinerende dokumentarfilm om opstigning til stjernerne og faldet derfra i de første år af hans karriere«, mens Politikens anmelder Kim Skotte gav fire hjerter og kaldte den en af årets mest præcise samtidsdokumentarer.
»Andreas Johnsen har haft kameraet tændt i de fleste situationer. Fluen på væggen sover ikke. Det gør ’Kidd Life’ til en usædvanlig intim og tankevækkende film om berømmelsens pris«.
LÆS ANMELDESE
'Kidd Life' er en tankevækkende film om Danmarks lille popkatastrofefortsæt med at læse



























